Info

Tid:

19. juli - 25. juli 2009

Sted:

Danmarks Tekniske Universitet, i Lyngby i København.

Målgruppe:

Gymnasiale ungdomsuddannelser

Tilmeldingsfrist:

Tilmeldingsfristen er rykket til den 5. maj 2009

Deltagere:

 44 plus op til 6 fra Norge og Sverige

Velkommen til Nano Camp 2009

Nano Camp er et gennemprøvet UNF koncept, som har kørt med stor succes siden år 2004. På trods af sin klassiker-status kan Nano Camp stadig love dig et indblik i en ny videnskab og et stadigt voksende felt.

Hvis du har en interesse i nanoteknologi, så brug en uge af din sommer sammen med andre unge med en naturvidenskabelig interesse.
På Nano Camp vil du inden for nanoteknologien beskæftige dig med strukturer i størrelsesordenen nanometer (10-9 meter) såsom de enkelte atomer eller molekyler. Ved at kontrollere den atomare opbygning kan man skræddersy helt nye materialer og systemer med nyttige egenskaber fx inden for lægemiddelindustri, kommunikation eller miljø- og energiteknologi.
Deltagerne vil stifte bekendtskab med nye begreber og modtage undervisning i samme teori som på universitetet, alt sammen forklaret og fremvist netop med henblik på, at det er gymnasieelever, der modtager undervisning.
Det faglige program indeholder et bredt udvalg af emner i den nanoteknologiske verden, og dette vil blive fulgt op af spændende studiebesøg samt laboratorieforsøg. Alt dette vil blive passet ind i et socialt program. Da det er UNF’s overbevisning, at naturvidenskab absolut også kan være sjovt, står dette jo naturligvis højt på dagsordenen.
Alt dette og meget mere får du et indblik i under Nano camp 2009.