Dagbog fra Nano Camp 2004

Alt materiale herunder stammer fra aktiviteter i forbindelse med UNF's sommerskoler. Med tydelig kildeanvisning (Ungdommens Naturvidenskabelige Forening) og webadresse (www.unf.dk) må billederne frit benyttes.

Søndag, d. 25. juli
Mandag, d. 26. juli
Tirsdag, d. 27. juli


Søndag, d. 25. juli

Det var en mørk og stormfuld formiddag, klokken ringer 11:14. Folk er mødt op på Århus Banegård og de fleste er blevet venligt mødt med håndtryk og fotografering. Vi blev ledt i gåsegang fra banegården til stoppestedet, hvor bus 9 kører fra, der er en underlig stilhed blandt deltagerne der ser hinanden an.
Vi sidder i bussen med alt vores grej, pludselig bliver der råbt: "ALLE FRA NANO-CAMP SKAL AF NU!!" Pinligt berørt stiger vi alle af, og hurtigt bliver vi indlogeret på Laursens realskole.
I den korte ventetid der opstod før rundvisningen på skolen fortalte Kristian ivrigt om vindmøllerne på samsø, som han var meget fascineret af.

På universitetet var der frokost, som var efterfulgt af "NAVNERUNDEN" hvor vi fortalte lidt om vores "interesser". I sær 2 deltager skilte sig ud fra mængden; Henrik sagde: "Jeg kan godt li' at lave noget med børn....".
Kristian (ham med vindmøllerne) sagde: "Jeg er lidt CRAZY og så træner jeg min hukommelse; desuden er jeg go' til alt, undtagen navne." 5 min senere rakte Kristian hånden op for at spørge om noget, og da han bliver spurgt, siger han: "Nu ka' jeg sgu ik' lige huske det....."
Forfatters kommentar: "Hvor effektiv er hukommelses træning?"

ØL PAUSE
3 Carls kommer på bordet!

Så "kom" Eva.... hen på universitetet, med en nederdel der ikke overlod noget til fantasien, og med en spændstig salsa krop der var klar til at lege.... Så leget blev der!

3 Carls til kommer på bordet!

Udpluk af Kristians citater:
"Ham den halv skaldede hedder Bjørn"
"Dit ansigt ligner en dåseåbner"

Efter schwush legen og syngende husmor fik vi mad... Pizza kom ind ad døren og vi flokkes som fluer om lort... Herefter var der næsten frit spil, nogle to i biografen og andre tog på byvandring i Århus. Os som har skrevet dagbog tog på Bridgewater og fik en sodavand? Og skrev lidt.
Om aften tog vi nogle af os til stranden for at bade, og få en øl.
Sissel var kommet til os som et tegn fra himlen og hun var med ved stranden, hvilket Martin var yderst tilfreds med!! Efter badning tog vi hjem og slappede af med en øl (eller 2.. eller 3.. eller ... Sissel).
Thi det skete i de dage..... NU VIL JEG SOVE...MÅSKE

Af Bjørn, Stig og Martin

Mandag, d. 26. juli

Alle var trætte, da vi 06.45 blev vækket af Johnnys pentagon-ringetone og bedre blev det ikke, da vi sekunder efter lavede morgengymnastik til larmen af Bamse & Kylling. Dybt udmattede bevægede vi os mod universitetet hvor vi fik en lækker morgenmad.

Klokken ni fik vi en introduktion til nanoscience/teknologi, bare så vi havde et indtryk af hvad vi egentlig lavede på campen. Derefter stod den på generelt på nanoteknologi ved professor Flemming Besenbacher. En meget spændende mand som desværre ikke havde tid til at gå i dybden med detaljerne.

Grundet Frederik og Marys besøg i Århus var der tid til afslapning med frisbee og bamsesnak på Århus Uni's plæner indtil Mads Brandbye kom igennem sværmen af royalister og kunne begynde sit foredrag om mikroelektronik. Det skete under smerteskrig i 20-sekunders intervaller for Rune, der i pausen umiddelbart inden beslutter sig for at stå på hænder hvilket - grundet solen - jo logisk nok måtte ende i en forstuvet ankel- Lad os med det samme slå fast at foredragene var uhyre spændende men uden overdrevne mængder søvn (og med en pentagon-melodi til vækning) kan 3,5 timers foredrag (ved Thomas Bjørnholm, nanotransistorer; Niels Chr. Nielsen, bionano; Tommy Winter Berg, nano-optik) godt føles som lang tid. Det måtte visse deltagere også sande mens de sad og faldt i staver over laserstrålens kontinuerlige bevægelse over powerpoint demonstration.

Efter aftensmaden værende hakkedrenge med flødekartofler og efterfølgende frugtsalat var det tid til orienteringsløb. "Hvem kan gribe et æg på længst afstand uden det går i stykker (Det kunne ingen), længdespyt med engelsk lakrids som ammunition, naturvidenskabelige spørgsmål samt andet god underholdning. Alle var selvfølgelig sikre på en sejr, så der var skuffende suk i vores samling da det bekendtgjordes at vinderholdet først annonceres i morgen tirsdag. Efter orienteringsløbet fik hver gruppe en lille ekstraopgave: inden for 20 minutter skulle gruppen have konstrueret en "kapselaffyringsanordning". Ved brug af 20 sugerør, 15 elastikker og en rulle tape (og i et enkelt isoleret og uforklareligt tilfælde også en kartoffel og en pind)

Af Kristian S

Tirsdag, d. 27. juli

Tirsdag den 27. juli

I dag blev vi vækket af hvad, der efter vores bedste overbevisning, var en ond (på den triste måde) kombination af heavy-metal og rock. Denne bratte opvågning fandt som altid sted kl. 06.45. Efter diverse morgenrutiner fulgte en "kreativ" aerobic-morgengymnastik fremført af Eva.

Efter at vi var gået over til universitetet spiste vi morgenmad. Kl. 9.00 gik turen til Ålborg, hvor vi skulle på besøg i firmaet NanoNord. Busturen tog lidt under 2 timer, der primært gik med at sove, og den forløb gennem det nordjyske landskab. Dog skal det siges, at den bagerste del af bussen genlød af en række forskellige sange.

Da vi ankom til NanoNord, blev vi introduceret for firmaet, samt dets udvikling og historie. Dette foredrag blev fremført af firmaets direktør og omfattede bl.a. en kort præsentation af en ny maskine, der skulle observere en persons puls og hjerterytme, en forbedret membran til højtalere som gav bedrelydoplevelse samt en præsentation af såkaldte renrum (cleanroom). Herefter fik vi en rundvisning på "fabrikken" som stadig er under opbygning. Det renrum vi så, skulle, når det bliver færdigt, være et klasse 100 renrum (tallet indikerer hvor mange partikler, der max. må være i rummet). Derefter så vi deres kemikalierum, der bl.a. rummer en "guldmaskine" købt i England for 100.000 kr (vi fik oplyst at den normale pris ligger på 1,1 mio). Det interessante ved maskinen var, at direktøren umiddelbart efter købet opdagede, at den indeholdt 2 kg rent GULD. Bagefter hørte vi lyden af de forbedrede højtalere og prøvede den søvnobserverende maskine.

Herefter havde vi frokostpause, som overraskende nok kunne nydes udendørs i SOLSKIN. Til sidst fik vi en grundigere beskivelse af et renrum, samt en meget detaljeret beskrivelse af hvordan de fremstillede mikro-/nanochips.

Umiddelbart efter vi var kommet tilbage, var der fotografering og derefter aftensmad. Som afslutning på programmet var vi på Stenomuseet, hvor vi så en stjernefilm som "nogen" faldt i søvn til. Så det var en helt CRAZY-DAG.

Af Gabriel, Anna og Lars